Bundmaling

Vi har altid stærke tilbud på bundmaling til din båd! Har du spørgsmål til bundmaling? Så læs vores guide nederst på siden, eller klik her.


Hvad er bundmaling? Og hvorfor skal jeg bundmale?

Vinteren er det mest almindelige tidspunkt for bådejere at hoppe i arbejdstøjet, hente slibeværktøjer og anvende bundmaling på deres både. Men hvorfor bruger vi egentlig bundmaling? Og hvor meget bundmaling skal man bruge på sin båd? Læs videre og få svaret her!

Hvad er bundmaling/antifouling?

Bundmaling er med til at beskytte din båds skrog mod vækst af alger, skaller og andre smådyr, som hæmmer både din fart i vandet, men ligeledes øger dit dieselforbrug. Et stort niveau af alger og anden begroning kan sænke en motorbåd med op til 5 knob, og øge brændstofforbguet med over 30%. Ved at påføre et beskyttende lag bundmaling på bunden af ​​din båd, hæmmer du uønsket begroning, og giver dig optimal fornøjelse af din sejlads.

Hvordan fjerner man bundmaling?

Til at fjerne bundmaling kan du benytte dig af let slibning, eller af specielle produkter til fjerning af maling. Vi anbefaler Owatrol Multi Stripper til at fjerne bundmaling. Skal du i stedet arbejde direkte på gelcoaten, bør du anvende Owatrol Marine Stripper, da det ikke påvirker gelcoaten.

Hvor ofte skal jeg bundmale?

Hyppigheden af ​​bundmaling afhænger af brugen og opbevaringen af din båd. Både, der ligger i vandet hele året rundt, eller som bruges regelmæssigt, bør kontrolleres hvert år for at vurdere, om de skal bundmales igen. Både, der står på land og er blevet skyllet ned, har muligvis kun brug for bundmaling hvert andet år. Vi anbefaler dog, at man som minimum tjekker sin båd én gang om året. Det er nemmest at tjekke bådens begroning og bundens tilstand, såfremt man får båden på land. Det kan dog lade sig gøre at finde dykkerbrillerne frem, og give det et kig under det blå.

Hvad er specielt ved bundmaling?

Bundmaling / antifouling er ikke din normale hjemme vægmaling! Moderne bundmaling er en speciel kemisk kombination, der inkluderer kobber og biocider til at hindre vækst af marineorganismer og uønsket begroning. Der er også forskellige typer bundmaling baseret på dit skrogmateriale, skrogtype og den type farvand, du sejler på. Hvis du er i tvivl om, hvilken maling du har brug for, kan du altid sende os en e-mail, så vejleder vi gerne.

Hvor mange lag bundmaling skal jeg bruge?

Mængden af ​​bundmaling, der skal påføres, afhænger af skrogets tilstand. Hvis din båd er blevet bundmalet regelmæssigt, helst hvert år, så er det sandsynligt, at den kun har brug for ét lag bundmaling. Er der dog imidlertid gået et par år siden skrogets sidste tur, så kan det være nødvendigt med to lag.

Hvordan bundmaler jeg skruen?

Det anbefales som udgangspunkt ikke at benytte normal bundmaling på skruen. En fast skrue/propel kan godt tåle normal bundmaling, men de mange bevægelige dele i en foldepropel har sjældent godt af bundmaling. Det anbefales derfor at benytte speciel spray til formålet – f.eks. er Trilux Propeller bundmaling spray en fremragende løsning, som giver et flot finish og hæmmer uønsket begroning på skruen.

Hvad koster bundmaling?

Det er der desværre ikke noget enstemmigt svar på, da der findes mange forskellige typer. Hos Bådbiksen er vi blandt landets billigste på bundmaling fra International, med priser fra 180 kr. og op.

Hvor meget bundmaling skal jeg bruge?

Så tjek vores skema herunder! Vi har regnet på hvor meget bundmaling du skal bruge til din båd.
Sådan aflæser du tabellen: Aflæs først længden på din båd i venstre side. Find dernæst antal liter du skal bruge, og nederst antal spande af forskellige mål, for at opnå det ønskede antal liter. F.eks.: Har du en 30 fods motorbåd, skal du bruge 6 Liter, og bør derfor købe 1x 5L spand og 2x 0.75L spande. 

 

bundmaling til motorbådbundmaling til sejlbåd

bundmaling til båd med stor køl

Bemærk: Skemaet er vejledende, og antal liter bundmaling afhænger af din båds opbygning og bundareal. Påregn ca. 0.25 Liter pr. m2 bundareal.